Kommende Film

Film Plakat

Happy Ending
Land/år: Danmark/2018
Hella Joofs nye film. Danmarkspremiere - måske i Ry - 25. december
"Helle glæder sig som et lille barn til, at hendes arbejdsnarkoman af en mand, Peter, endelig går på pension, så de kan tage hul på deres lykkelige rejselystne otium sammen. Men da han på dagen for sin pensionering til hendes skræk annoncerer, at han nu skal til at være vinimportør og har investeret hele deres fælles opsparing i et østrigsk vinhus, tager livet en overraskende ny drejning og de begiver sig hver især ud på en hæsblæsende opdagelsesrejse mod nye muligheder, bekendtskaber og drømme. Men kan man starte forfra efter 49 års ægteskab? Og kan man i det hele taget undvære hinanden? HAPPY ENDING er en smuk og dejlig fortælling om at det aldrig er for sent at få en ordentlig flyvetur eller at begynde at ryge. Kilde: Nordisk Film"

Mere information...

Film Plakat

Ternet ninja
Land/år: Danmark/2018
"Aske går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8. Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og sin stedfar Jørn, og så er der Glenn fra specielklassen som forfølger Aske og hans bedste ven Odysseus. En dag vender Askes onkel Stewart hjem fra Thailand med en ternet ninjadukke i fødselsdagsgave til Aske. Det viser sig dog ikke at være nogen almindelig dukke... Den er blevet til ved en fejl på en børneslavefabrik i Thailand; Den overtrætte og udsultede Quang Cow Bak FuFu er i et øjebliks uopmærksomhed kommet til at sy dukken af et dyrt ternet tørklæde, som tilhører fabrikkens danske direktør Phillip Eberfrø og som straf for denne brøde, er Quang blevet tæsket ihjel af den kyniske direktør. Ninja-dukken er altså den eneste af sin slags i verden... og, nå ja, så viser den sig at være levende, dødsens farlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn. Begreber der ligger langt fra Askes hverdag. "

Mere information...

Film Plakat

A Star is Born
Land/år: USA/2018
I Ry fra 2. Juledag
"Bradley Cooper spiller den erfarne musiker Jackson Maine, der ved et tilfælde opdager - og bliver stormende forelsket i kunstneren Ally. Hun knokler som servitrice og har næsten opgivet sin drøm om at slå igennem som sangerinde... indtil Jack lokker hende ind i spotlightet. Men selvom Allys karriere hurtig tager fart, vakler deres skrøbelige kærlighedsforhold, da Jack kæmper en hård kamp mod sine indre dæmoner. Kilde: Filmcompagniet"

Mere information...

Film Plakat

Grinchen - Med dansk tale
Land/år: Ukendt/2018
"”Grinchen”, som er baseret på Dr. Seuss’ elskede juleklassiker, er Illumination og Universal Pictures ottende animationsfilm. Det er historien om den gnavne Grinch, som forsøger at stjæle julen, men kommer på bedre tanker, da han oplever, hvor meget en ung pige holder af højtiden. Det er en sjov, hjertevarm og visuel flot fortælling om julen og troen på, at alt kan lade sig gøre. Grinchen bor mutters alene sammen med sin trofaste hund Max og han møder kun sine naboer, når han løber tør for mad. For er der noget, Grinchen ikke bryder sig om, så er det at blive forstyrret, som han gør hvert år til juletid, når Hvemmerne fejrer hjerternes fest. Så da Hvemmerne bekendtgør, at den kommende jul skal være endnu større end den foregående, ser Grinchen ingen anden udvej end at stjæle julen. Han beslutter sig derfor at klæde sig ud som julemanden juleaften og han går endda så langt som til at indfange et sløvt rensdyr til at trække kanen. Nede i Hvemstrup er den unge pige Cindy-Lou Hvem i gang med at lægge sine egne planer. Sammen med sine venner planlægge hun at kidnappe julemanden, så hun kan takke ham for at hjælpe hendes hårdtarbejdende alenemor. Men som julen nærmer sig, trues hendes godhjertede plan af Grinchens mere udspekulerede forsøg på at sabotere højtiden. Vil Cindy-Lou Hvem opnå sit ønske om at møde julemanden? Eller skal det lykkes Grinchen at ødelægge Hvemmernes julefest en gang for alle. Kilde: UIP"

Mere information...

Film Plakat

Mary Poppins vender tilbage - Med dansk tale
Land/år: Ukendt/2018
"I Disneys “Mary Poppins vender tilbage,” en helt ny musical og fortsættelse til den oprindelige film, vender Mary Poppins tilbage for at hjælpe den næste generation af familien Banks med at finde den livsglæde og sans for eventyr, som er forsvundet ud af deres liv efter en familietragedie. Emily Blunt (“A Quiet Place,” “The Girl on the Train”) spiller hovedrollen som den nærmest perfekte barnepige med en unik evne for magi, som kan forvandle en normal pligtopgave til et uforglemmeligt, fantastisk eventyr, og Lin-Manuel Miranda (“Hamilton,” “Moana”) spiller hendes ven Jack, en optimistisk lygtetænder, som bringer lys – og liv – til Londons gader. Kilde: Walt Disney Company Nordic"

Mere information...

Film Plakat

Cold War
Land/år: Ukendt/2018
JANUAR i Ry Biograf
"COLD WAR er en svimlende kærlighedshistorie om to mennesker med meget forskellig baggrund og vidt forskellige temperamenter. De er helt forkerte for hinanden, men er alligevel via passionen og musikken dømt til at blive ved med at søge hinanden. En umulig kærlighedshistorie i en umulig tid, der udspiller sig under den kolde krig i 1950’ernes Polen, Berlin, Jugoslavien og Paris. COLD WAR vandt prisen for bedste instruktion ved filmfestivalen i Cannes og er Polens kandidat til årets Oscaruddeling. Instruktør, Pawel Pawlikowski, modtog en Oscar for bedste film for sit sort-hvide mesterværk, IDA og COLD WAR er nomineret til hele fem European Film Awards. "

Mere information...

Film Plakat

Før frosten
Land/år: Ukendt/0
"Jesper Christensen og Clara Rosager i nyt historisk drama om vor egen fortid. Der hersker trange kår på landet i det 19. århundrede. Med endnu en hård vinter forude står bonden Jens (Jesper Christensen) over for et ubærligt valg. Hvis familien skal overleve vinteren, tvinges han til at indgå en pagt med storbonden på den nærliggende gård og gifte sin datter Signe (Clara Rosager) bort. Det kaster familien ud i splittelse, hemmeligheder og mord. Spørgsmålet er, hvor meget Jens vil ofre for at redde sine børn. "

Mere information...

Film Plakat

The Mule
Land/år: USA/2018
"Earl Stone (Eastwood) er en ældre mand i slutningen af firserne, der lever alene og er tæt på at være ruineret, da hans forretning står til at gå på tvangsauktion. Netop da det hele ser allerværst ud, får han tilbudt et job, der i al sin enkelhed går ud på at køre hans bil fra punkt A til B. Det hele virker let og ukompliceret, men hvad Earl ikke ved er, at han lige er blevet narko kurér for et hårdkogt mexicansk narkokartel. Han udfører jobbet til alles tilfredshed og faktisk så godt, at hans varer ikke alene forøges, men han får også tildelt en medchauffør, der både skal passer på ham og varerne. Uheldigvis er det dog ikke den eneste, der holder øje med Earl, for den mystiske nye kurers succes er også blevet opdaget af den kompromisløse DEA agent, Colin Bates (Cooper). Så trods Earls økonomiske problemer er løst, begynder hans samvittighed at nage ham. Kan han nå at vaske tavlen ren igen før enten politiet eller kartellets bødler – når at stille ham til regnskab for sine synder... Kilde: Filmcompagniet"

Mere information...

Film Plakat

The House That Jack Built
Land/år: USA/2018
"THE HOUSE THAT JACK BUILT følger den højt intelligente Jack over en periode på 12 år og introducerer de mord som er definerende for Jacks udvikling som seriemorder. Vi oplever historien gennem Jack, mens han postulerer, at hvert et mord han begår er et kunstværk i sig selv. Selvom politiet langsomt nærmer sig Jack, løber han større og større risici i jagten på at skabe det ultimative kunstværk."

Mere information...

Film Plakat

Green Book
Land/år: Ukendt/0
Biografklub Danmark.
"GREEN BOOK er baseret på en virkelig historie om et livslangt venskab og er et lunt feel good drama med masser af humor. Da den italiensk-amerikanske udsmider Frank Anthony Vallelonga, også kendt som Tony Lip (Viggo Mortensen), bliver hyret som chauffør og bodyguard for den sorte klavervirtuos Dr. Don Shirley (Mahershala Ali), der skal på en koncertturné fra New York til Sydstaterne, må de gøre brug af en Green Book – en rejseguide og vejledning i hvilke restauranter og hoteller, der tager imod afroamerikanske borgere i 60’ernes USA – for at sikre at Shirley ikke nægtes servering, ydmyges eller trues på livet. Sat i 60’ernes USA, præget af racisme og borgerrettighedsbevægelsen, bliver Tony og Don konfronteret med racehad og deres egne fordomme og får øjnene op for alt det, de har til fælles. Det, der starter som en to måneder lang turné, præget af nødvendighed, fører til etableringen af et smukt, livslangt venskab. "

Mere information...